Kære blåmejser, juniorer og tropsspejdere i Ordrup Gruppe
Vi tager på den traditionsrige juleweekend i Gilwellhytten fredag d. 21. november til søndag d. 23. november 2025. Vi skal hygge os med terningløb, spejderløb i skoven, juleklip og lejrbål med underholdning omkring pejsen om aftenen. Måske vi også skal bage julesmåkager? Og hvem mon får mandelgaven?
Vi mødes fredag d. 21. november kl. 18.00 på Hartvig-Møllers Vej 3, 2970 Hørsholm. Vi anbefaler, at I kører flere sammen, så færrest muligt antal biler skal køre. Pigerne skal hentes igen samme sted søndag d. 23. november kl. 13.00. Tag uniform, overtrækker, varme vandtætte støvler, hue, vanter og varmt udetøj på hjemmefra fredag samt en lommelygte i hånden, da vi starter udenfor!
Man deltager på hele turen, da det giver den bedste stemning og mindste mulighed for hjemve.
Juleweekenden er betalt via kontingentet, men I skal alligevel tilmelde via linket, senest d. 7. november.
Vi glæder os til endnu en hyggelig juleweekend!
Med spejder-julehilsen
Spejderlederne
Medbring i rygsækken (med navn på):
- Sovepose + lagen + nattøj |
- Lange bukser |
- Langærmede trøjer |
- Indesko |
- Viskestykke |
- Toilettaske + lille håndklæde |
- Strømper |
- Undertøj |
- Lille sovedyr (kunne være i en lomme) |
- Nissehue |
- Lommelygte - skal bruges fredag aften |
- Madpakke og drikke til fredag aften |
Evt. slik og lækkerier gives til lederne, som sørger for, at der bliver delt ud til alle.
Ingen mobiler eller smartwatches for blåmejser og juniorer.