Mandag d. 24. april holdt vi den årlige Sct. Georgs Parade, hvor vi bruger myten om Sct. Georg og dragen til at fortælle om og huske på nogle af de centrale spejderværdier. Samtidig byder vi også foråret velkommen fra vores hemmelige sted i skoven blandt anemonerne. I år havde vi intet mindre end 20 nye blåmejser med for første gang, som nu er indviet i traditionen. Hvert år til Sct. Georg får man også sin årsstjerne, der markerer hvor mange påbegyndte år, man har gået til spejder.